Som forælder/kontaktperson har du mulighed for at lave dit eget DBU-login, hvor du så kan kæde dit barns profil sammen med din egen. Dette gør at du har mulighed for at styre Kampklar for dit barn. Hvis du har flere børn der spiller, så kan du også kæde deres profil sammen med din egen, så du kan styre alt fra din egen profil og ikke skal logge ind fra flere forskellige profiler hele tiden.
Åben DBU Fodbold appen og tryk på knappen “Log ind her” (se billede).

Hvis du allerede har dit eget DBU-login, så logger du ind med dette. Hvis du derimod ikke har nogen, så tryk på “Opret DBU-login” (se billede).

Tryk nu på “Forælder/Kontaktperson” (se billede).

Indtast din e-mailadresse og klik på knappen “Send” (se billede).

Nu kommer der en popup-besked. Tryk på “Opret profil” (se billede).

Der kommer nu en formular frem, som du udfylder og sender afsted.
Efterfølgende modtager du en mail med bekræftelse på at du har oprettet en DBU-bruger. Bemærk at profilen skal godkendes af DBU og at man i nogle tilfælde skal vente til dagen efter, før man får endnu en mail med loginoplysninger.
Når DBU har, godkendt profilen kan du kæde din og dit barns profil sammen.
Dette kan du gøre på 2 forskellige måder, som beskrives nedenfor.
Metode 1:
Åben DBU Fodbold appen og log ind med dit barns profil.
Når du er logget ind, så tryk på dit barns profilbillede øverst oppe (se billede).

Herefter trykker du på “Profil” (se billede).

Tryk nu på “Kontaktpersoner” (se billede).

Under Kontaktpersoner trykker du på “Tilføj” (se billede).

Indtast dit eget brugernavn og adgangskode og tryk på knappen “Tilføj bruger som kontaktperson” (se billede).

Nu er dit barns profil kædet sammen med din egen.
Metode 2:
Åben DBU Fodbold appen og log ind med din egen profil.
Når du er logget ind, så tryk på dit profilbillede øverst oppe (se billede).

Herefter trykker du på “Profil” (se billede).

Tryk nu på “Kontaktpersoner” (se billede).

Under Kontaktperson for trykker du på “Tilføj” (se billede).

Indtast dit barns brugernavn og adgangskode og tryk på knappen “Tilføj mig som kontaktperson for bruger” (se billede).

Nu er dit barns profil kædet sammen med din egen.